Find din billige skiferie her
Ændre børns alder
Du kan også kontakte os på 7023 1819
Find ny rejse

Hotel Tirol Lodge - Ellmau-Going Skiwelt ØSTRIG

Ingen pension

Hotel Tirol Lodge åbnede i december 2018, så hotellet er helt nyt og virkelig lækkert! Beliggenheden er perfekt for skientusiaster, da hotellet har ski-in og ski-out til pisten og gondol-liften ”Hartkaiser” kun 50 m. fra hovedindgangen. Uden for døren er der direkte adgang til 284 km pister, som byder på skiløb til alle.

Der er udpræget god standard på hele hotellet, som er indrettet i en moderne stil. Værelserne er rummelige med nye badeværelser, komfortable senge og fladskærms-TV med Netflix. Nogle af værelserne har balkon og udsigt til pisten. Vælg mellem dobbeltværelse, familieværelse eller juniorsuite.

I spa- og wellness-afdelingen kan du slappe af efter en lang skidag. Her kan du nyde udsigten indefra saunaen, hvor der er glasvindue med panoramaudsigt til Wilder Kaisers sneklædte bjerge. Poolen er opvarmet og går fra indendørs til udendørs, så du kan svømme indefra varmen og ud i den friske luft.

Hvis du er til østrigsk afterski, ligger Ellmaus bedste afterskisted, Ellmauer Hex, ca. 70 meter fra hotellet. Her er du garanteret festlig afslutning på skidagen med store øl og dans på bordene.

Der er ikke restaurant på hotellet, men der er en hyggelig bar/lounge, hvor der serveres snacks, øl, vin og drinks. Ved siden af hotellet ligger ’Tirol Bar & Grill’, hvor hotellets gæster får rabat. Det tager ca. 1 minut at gå fra hotellet til restauranten. 

Morgenmad kan tilkøbes og følgende kan vælges:

  1. Morgenmad på hotellet kl. 07.00-10.00: Lille morgenmad der bestilles i receptionen eller før afrejse hos din rejsekonsulent. Morgenmaden og serveres i hotellets hyggelige lounge. Morgenmaden er simpel og består af eksempelvis croissant, yoghurt, kaffe/te. Pris 8 Euro / kr. 60 per person per dag. 
  2. Morgenmad på den hyggelige ’Tirol Bar og Grill' som er nabobygningen 1 minut fra receptionen. Serveres mellem kl. 07.00-10.00: Stor continental morgenbuffet med varme og kolde retter med juice, te og kaffe. Prisen for morgenbuffet er 15 Euro / kr. 115 per person per dag, som kan bestilles før afrejse eller på rejsemålet.

Ønskes halvpension er der flere lækre restauranter på destinationen. Den nærmeste er restaurant er 'Tirol Bar og Grill', hvor I kan vælge mellem forskellige middagsretter.

Hotellet har skiskabe til gæsternes disposition. Der er gratis indendørs parkering til gæster, der kommer i egen bil med mulighed for opladning af el-biler.

Busstoppet 'Hartkaiserbahn Ellmau' ligger lige ved hotellet, hvorfra der kører en gratis shuttlebus til Ellmau og Going centrum. Se bustiderne her

 

Vil du vide mere om Ellmau-Going Skiwelt?

Kontakt os på telefon 7023 1819, via Facebook eller udfyld nedenstående formular.

Fakta
Afstande
  • Lift: 50 m
  • Piste: 20 m
  • Skibus: Ingen
  • Centrum: 700 m
  • Indkøb: 700 m
  • Skiudlejning: Ingen
Faciliteter
  • Internet
  • Bar
  • Skikælder
  • Wellness
  • Bad / Toilet
  • TV
  • Telefon
  • Parkering
  • Pool
  • Sauna
  • Panorama
Fakta om rejsemålet
  • Byens højde: 800 m
  • Højeste skiløb: 1957 m
  • Total pistelængde: 284 km
  • Langrend: 70 km
  • Off-piste: Ja
  • Transfertid: 1:30 time

 

 

Bestil Hotel Tirol Lodge



Pistekort Wilder Kaiser Skiwelt
  • Filtre:
Få rutevejledning
7023 1819
Skiferie og skirejser – SNE og SNÖ