Bestil din skirejse her
Du kan også kontakte os på

Ischgl

Skirejser til Ischgl kan ikke bestilles online

Ønsker du at forespørge på en skirejse til Ischgl skal du kontakte vores rejsekonsulenter.

Ischgl ligger i Paznaun-dalen, Tyrol i Østrig. Ischgl er en af de mest populære skidestinationer i Europa, og byen og skiområdet har i mange år været elsket af danskerne.

 

Skiområdet

Området er afgjort et af de mest varierede i Østrig og Schweiz, og uanset om man er til off-piste, snowboard eller bare suverænt skiløb, så er der udfordringer nok. Skiområdet ligger i 1.377 - 2.872 meters højde, hvoraf langt det mest ligger over 2.000 meters højde. Det gør naturligvis også skiområdet særdeles snesikkert.

Der er i alt 238 km pister, og de fleste er røde. Med andre ord er Ischgl måske ikke et oplagt valg, hvis man er nybegynder på ski.

For snowboard'ere og freestyle'ere findes der desuden en stor snowpark med masser af udfordinger. Ischgl afholder nemlig hvert år en del World Cup-programmet for snowboard'ere.

Skiområdet strækker sig hen over grænsen til Schweiz, og med ski på er det muligt at tage helt ned til den schweiziske by Samnaun, hvor du - foruden at opleve en hyggelig schweizisk skiby - kan handle toldfrit ind. Bestemt en tur der er et besøg værd, hvis man er rutineret skiløber.

Skiområdet omkring Ischgl forbedres og optimeres hele tiden. Liftsystemet er moderne, hurtigt og på alle måder meget velfungerende, og på trods af områdets høje placering, suppleres der også med et førsteklasses arsenal af snekanoner.

Fra Ischgl er der kun ca. 10 kilometer til Galtür, som er et tilsvarende godt, men mere børnevenligt skiområde. Her findes også den kendte Silvapark, hvor der findes udfordringer for enhver skiløber.

 

Byen, restauranter og afterski

Foruden skiløb og afterski har Ischgl også 'Silvretta Center’, hvor du blandt andet kan spille tennis, bowling, hoppe i poolen eller tage en tur i wellness-afdelingen og forkæle dig selv. Her findes også konferencelokaler, hvis er en større gruppe er afsted.

Ischgl har masser af restauranter og spisesteder at byde på. Der findes et par rigtig gode restauranter - også nogle med traditionelle østrigske retter - men de fleste tilbyder mere almindelige retter som pizza, burger og pasta.

Foruden det gode skiområde, er Ischgl også kendt for sin enestående afterski og natteliv. Her er masser af eksklusive barer og natklubber - også med klassisk østrigsk afterski med schlagermusik og øl ad libitum, som man kender det fra Østrig. Mest kendt er naturligvis de store koncerter på "Top of the Mountain", der afholde 3 gange i hver sæson; ved sæsonstart, i påsken og ved sæsonafslutning. Her har store stjerner som Robbie Williams, Mariah Carey og Elton John optrådt.

 

Se webcams fra Ischgl her: Webcam

 

Se hoteller

Destinationsfakta
Byens højde:
1400 m
Højeste skiløb:
2872 m
Total pistelængde:
238 km
Langrend:
11 km
Off-piste:
Ja
Antal lifter:
44
Liftkap. pr. time:
88900
Pistefakta
15 km grønne pister
  47 km blå pister
  142 km røde pister
  34 km sorte pister
Vil du vide mere om Ischgl?

Glenn RetzKontakt Glenn på telefon 7023 1819 eller udfyld nedenstående formular.

  • Filtre:
7023 1819
Skiferie og skirejser – SNE og SNÖ