Rejsebeviset bedes gennemlæst ved modtagelse. Rejsebeviset skal indeholde de ting som er aftalt ved bestilling af rejsen. Eventuelle særaftaler skal fremgå af rejsebeviset for at være gyldige. Hvis der er uoverensstemmelser mellem det aftalte og rejsebeviset - kontakt os straks!
Rejsebeviset skal medbringes på rejsen.
Miljøvenlige SAS-flyvninger
SNE & SNÖ har for vintersæsonen indgået aftale SAS med for at sikre en mere miljøvenlig og komfortabel flyvetur til Salzburg, Bergamo og Torino. De nye A320 NEO-fly har meget lavere brændstofforbrug, som er 15-20% lavere end de gamle maskiner, hvilket reducerer klimaudslippet. Der er flyafgange fra København, Billund og Ålborg med de nye SAS-fly A320 NEO.
Når du flyver med SAS Rutefly optjener du SAS EuroBonus-poeng, gratis sædevalg og online check-in 22 timer før afgang. Du kan tilmelde dig SAS EuroBonus her
Flybilletter
Som udgangspunkt sker al check-in online, og fysiske flybilletter er derfor ikke længere nødvendige. Inden afrejse vil du blive tildelt et PNR-nummer bestående af 6 tegn. Dette - sammen med dit navn - er tilstrækkeligt for at kunne tjekke ind på dit fly. Foregår rejsen med charterfly, fungerer vores rejsebevis som flybillet. I lufthavnen skal du altid kunne fremvises gyldigt pas.
Flyselskab og rejsetider fremgår af dit rejsebevis. Vi anbefaler at møde i lufthavnen senest 1,5 time før afgang.
Baby med på skiferie
Pris kr. 650,- i registreringsafgift på alle typer rejser. Denne afgift dækker det juridiske i registrering af alle rejsedeltagere, ligesom babyer nu også rejser på eget pas. Yderligere kan der komme et tillæg, da nogle hoteller påregner € 20,- pr. nat, mens det på andre hoteller er gratis. Prisen afhænger derfor af hvilket hotel der bestilles ophold på.
Bagage
Følgende er inklusiv i rejsen/prisen:
SAS rutefly og Lufthansa
- 1 stk bagage (max 23 kg, kan alternativt være en skitaske)
- 1 stk håndbagage (max 8 kg og 55 x 40 x 23 cm)
Norwegian
- 1 stk bagage (max 20 kg)
- 1 stk håndbagage (max 10 kg og 55 x 40 x 23 cm)
EasyJet
- 1 stk bagage (max 23 kg, kan alternativt være en skitaske)
- 1 stk håndbagage (max 8 kg og 55 x 40 x 23 cm)
Ryanair rutefly
- 1 stk bagage (max 20 kg)
- 1 stk håndbagage - Lille håndtaske/personlig taske om bord, som skal passe under sædet foran dig (40 x 20 x 25 cm)
Charterfly
- 1 stk bagage (max 15 kg)
- 1 stk håndbagage (max 5 kg)
Vi kan i øvrigt anbefale at læse vores pakkeliste.
Skitransport
Det koster kr. 800,- at medbringe en skitaske/snowboard på SAS rutefly, Norwegian, EasyJet og Ryanair rutefly. Skitransport bestilles samtidig med bestilling af rejsen, men kan også tilkøbes i lufthavnen direkte hos flyselskabet ved afrejse. Prisen er den samme, dog er det tidssparende at have gjort hjemmefra.
Skitaske som ekstra bagage
Når du bestiller en skitaske er der medregnet en støvletaske i prisen. Skitasken må veje op til 20 kg.
Bemærk! Flyver du med SAS kan dit stykke gratis bagage erstattes med en skitaske, såfremt denne ikke overstiger 23 kg. Rejser I to eller flere sammen, kan I på denne måde dele en kuffert og en skitaske, og dermed undgå at betale ekstra for skitransport.
Transfer til rejsemålet
Har du købt en pakkerejse med fly og ophold, er transport fra lufthavnen til destinationen altid inkluderet i rejsens pris. Mod yderligere tillæg kan SNE & SNÖ tilbyde transport i 8-personers V.I.P.-minibusser, hvis dette ønskes. Se mere under Transfer.
Rejse uden ophold og liftkort
Du har mulighed for kun at bestille flybilletten. Se mere under kun flybilletter.