Courmayeur
Courmayeur – for livsnydere og off piste entusiaster
Courmayeur hører til skiturismens absolutte klassikere i ordets egentlige forstand. Her begyndte den alpine turisme allerede i begyndelsen af 1900-tallet både sommer og vinter. Omkring 1940 blev den første kabinelift etableret og resten er historie.
Den gamle by oser af atmosfære med hyggelige brostensbelagte gader og et stort udvalg af butikker og gode restauranter. Her findes hoteller i alle kategorier fra simple 2-stjernede til overvældende 5-stjernet luksus. Overalt troner det imponerende Mont Blanc massiv, hvis top er bedst synlig fra Courmayeur.
Skiterrænet byder på velpræparerede pister i alle kategorier, off-piste og heli-skiing. Overalt findes små hyggelige hytter og lækre restauranter med store terrasser, så man kan nyde solen. Italienere står helst på ski, når solen skinner og bruger tid på en god frokost. Det mærker man her. Courmayeur er for livsnydere.
Har man et liftkort til Courmayeur gældende 3-5 dage, kan dette en af dagene bruges i et andet skiomrÃ¥de i Aosta dalen. Har man liftkort gældende 6-10 dage, kan dette bruges to af dagene i et andet skiomrÃ¥de i Aosta dalen - eksempelvis La Thuile, Pila, Cervinia eller Monte Rosa Ski. Fra Courmayeur tager det ca. ½ time med bussen til La Thuile.Â

- Filtre: