Find din billige skiferie her
Ændre børns alder
Du kan også kontakte os på 7023 1819

Rejseinformation - Kør selv

Rejsebeviset bedes gennemlæst ved modtagelse. Rejsebeviset skal indeholde de ting som er aftalt ved bestilling af rejsen. Eventuelle særaftaler skal fremgå af rejsebeviset for at være gyldige. Hvis der er uoverensstemmelser mellem det aftalte og rejsebeviset - kontakt os straks!

Rejsebeviset skal medbringes på rejsen.

 

Før ferien

Vi opfordrer vores kør selv-gæster til at ringe til vores kontor på telefon 7023 1819 og angive et cirka tidspunkt for ankomst til destinationen, samt opgive et mobiltelefonnummer, så vores guider kan få fat på jer undervejs.

Nogle af vores kør selv-gæster har fortalt at deres GPS har ført dem over forkerte bjergpas. Det er derfor altid en god ide at medbringe et vejkort.

Husk det er lovpligtigt at bære trafikvest ved stop og udstigning på motorvej. Snekæder skal desuden altid medbringes - dette er lovpligtigt i flere lande. Vi kan i øvrigt anbefale at læse vores pakkeliste.

 

Rutebeskrivelse

Vi anbefaler Google Maps til at finde jeres rutebeskrivelse. Vær opmærksom på valg af bjergpas og eventuelle vejafgifter.

Det tager typisk 12-18 timer at køre i bil til SNE & SNÖs rejsemål i Alperne.

 

Ankomst til destinationen

Inden ankomst vil I blive ringet op af vores guider, som fortæller hvor I skal henvende jer ved ankomst, samt informere om velkomstmøde, udlevering af nøgler og eventuel skiudstyr, tilmelding til skiskole med mere.

Hotelværelser, chaletter og lejligheder er som udgangspunkt til rådighed på ankomstdagen fra kl. 17.00. Bliver I forsinkede og forventer ankomst efter kl. 19.00, bedes I kontakte vores guider på destinationen.

 

Parkering

På nogle hoteller er der gratis parkering, mens der på andre skal betales parkeringsafgift. Vores guider er naturligvis behjælpelige med at informere om, hvor det er billigst og bedst at parkere.

 

Afrejse fra destinationen

På afrejsedagen skal indkvarteringen altid forlades senest kl. 9.00. Vores guider vil informere om bagageopbevaring samt eventuelle bademuligheder på afrejsedagen.

 

7023 1819
Skiferie og skirejser – SNE og SNÖ