Bestil din skirejse her
Du kan også kontakte os på

Ellmau-Going Skiwelt

Ellmau-Going byder på ægte østrigsk alpehygge i fabelagtige omgivelser, og ikke mindst det imponerende bjerg Wilder Kaiser der står smukt og markerer sig tæt op af byen. Nyd en lækker frokost på hovedgaden med kig til bjergtoppene og børnenes skiområde eller gå en tur i byen, og nyd de krogende gader. Her er virkelig fint, og meget autentisk. Man bliver godt modtaget - og spiser virkelig godt her.

Ellmau-Going Skiwelt er et af Østrigs største sammenhængende skiområder og her kan alle få opfyldt deres ønsker for netop den slags skiløb de ønsker. Her er mange muligheder, og nye pister kan opdages hver dag - både til hyggeskiløberen og til den mere habile og krævende skiløber. En fordel for børnefamilierne her er, at børneområdet for de små starter nede i byen, hvilket gør det dejligt let at aflevere og komme og kigge lidt med i løbet af dagen.

Har man ikke fået skudt al energien af på pisterne, byder Ellmau-Going også på en 4 km lang kælkebane og heftig afterski på eksempelvis Ellmauer Alm eller Fabels.

Ellmau-Going Skiwelt opfylder næsten alle ønsker inden for vintersport, ligegyldigt hvilken type skiløb man foretrækker. I alt er der 9 byer i dette store skiområde, blandt andet Ellmau, Going og Söll. De er alle forbundet med bjergbaner og en del kilometer lange pister, der går helt ned i dalen.

Her findes alle typer pister - størstedelen egner sig til begyndere - og mange konkurrencepister har hastighedsmåling. Her er aftenskiløb, tre funparks og ingen keder sig i Ellmau-Going Skiwelt. På toppen står vi ca. 2.000 meter over havet. Nogle af pisterne befinder sig dog væsentligt lavere, hvorfor der også forsynes med moderne kunstsne over natten, for at holde snesikkerheden i top.

Oplagt for familier er, at der er flere øvebakker til børn - og flere pasningsmuligheder til de helt små. Der er også mange hyggelige spisesteder i de små hytter på bjerget, hvor der traditionel østrigsk mad & drikke. Blandt andet den fortryllende alpe-iglo-landsby med en solskinslounge af is lige ved bjergstationen Hochbrixen og panoramarestauranten Bergkaiser. De mere erfarne skiløbere som nyder flere udfordringer kan roligt kaste sig ud på den sorte pist på Choralpe. Den er fed, og falder ikke mindre end 80 procent. Vi er meget betagede af Ski-Welt Wilder Kaiser, her er smukt, familievenligt og dejligt – og ikke mindst her er plads til alle typer skiløbere.


Kælkeaften

Som et sjovt twist til dagens skiløb, tilbyder vi i Ellmau-Going en helt unik kælkeoplevelse, med start i 1.258 m.o.h, på hele 4,5 km. Kælkebanen er oplyst og særligt i aftentimerne kælker man i et sensationelt lys og suser afsted på den velpræparerede bane, som er sikret med hegn og skumpuder omkring liftmasterne. Kælketuren starter ved restauranten på toppen og snor sig ned af bjergsiden, ind og ud under skilifter og mellem de høje flotte grantræer. En sjov og smuk udsigtsrig naturoplevelse, som næsten ville være synd ikke at prøve. Kælketuren er for alle der kan lide et sus i maven - tempoet bestemmer man selv - sværhedsgraden er middel og der er gode sikkerhedsforhold. Det er muligt at kælke sammen som gruppe, så man sammen kan opleve den sjove og unikke kælketur. Banen er åben både dag og aften, og er en sjov tur også at tage med børnene. SNE & SNÖ arrangerer kælkearrangementer hver uge, hvor en SNE & SNÖ guide er med og står for det praktiske. Der kan være maks. 2 personer på en kælk, men voksne køres oftest alene. Vi håber I vil kælke med os - og glæder os til en sjov tur ned af det sneklædte bjerg!  

Se video her

 

 

Pistefakta
  125 km blå pister
  137 km røde pister
  22 km sorte pister
Destinationsfakta
Byens højde:
800 m
Højeste skiløb:
1957 m
Total pistelængde:
284 km
Langrend:
83 km
Off-piste:
Ja
Antal lifter:
92
Storekabinelifter:
2
Kabinelifte:
9
Stolelifte:
38
T-lifter:
44
Liftkap. pr. time:
111500
Transfertid:
1:30 time
Vil du vide mere om Ellmau-Going Skiwelt?

Marie Safina KademannKontakt Marie på telefon 7023 1819 eller udfyld nedenstående formular.



Pistekort Wilder Kaiser Skiwelt
  • Filtre:
7023 1819
Skiferie og skirejser – SNE og SNÖ