Find din billige skiferie her
Ændre børns alder
Du kan også kontakte os på 7023 1819
Find ny rejse

Hotel Planai - Schladming ØSTRIG

Halvpension

Hotel Planai er velegnet til voksne gæster, større grupper og familier med store børn.

I det fantastiske skiområde Schladming befinder du dig tæt på det hele. Lige udenfor døren er Planai-pisten, som fører dig op til skiområdet, der er moderne indrettet med 167 km varierede pister på en unik beliggenhed og strækker sig over fire sammenhængende bjerge.

Du finder her et toptrimmet skiområde i verdensklasse – faktisk, har det været vært for både World Cup og VM i 2013. Desuden er Schladming flere gange kåret til Europas bedste skiområde!

Efter en kort gåtur kan du opleve bylivet i den autentiske gågade; her kan du handle i lokale butikker, spise på hyggelige restauranter eller drikke varme specialiteter på de charmerende caféer.

Blot 50 meter fra Hotel Planai finder du Hohenhaus Tenne, et afterski-sted med plads til 3000 gæster – dermed ét af Europas største afterskisteder. Her kan du opleve autentisk østrigsk afterski-stemning over en kold øl og danse til de gode afterski-klassikere.


Hotel Planai:

På Hotel Planai finder du alt samlet under ét tag; hotel, supermarked, skiudlejning, P kælder og wellness.

Hotel Planai er et 4+ stjernet hotel med en charmerende atmosfære og høj standard. Hotellet er velegnet til par, større grupper og familier med teenagebørn.

Teenagere inviteres til SnowZone, der er et sejt program spækket med skiløbsaktiviteter, hvor teenagere kan udvikle deres skiløb og have det sjovt med andre teens på samme tid!

(SnowZone er primært i nytårsugen, uge 7, 8 og 9 forudsat, at der er tilstrækkeligt tilmeldinger).
Endvidere tilbydes der BØRNEPRISER for børn og unge op til 18 år, der følges af to voksne.

I hotellets nye og hyggelige lobbyområde finder du reception og bar. Her er der en atmosfære, der indbyder til hyggelig samvær med rejsegruppen, guiderne eller hotellets øvrige gæster. På storskærmen vises VM i håndbold, Champions League fodbold, Super Bowl og alpint styrtløb/slalom.

Der er gratis trådløst internet på hele hotellet.


Værelsesbeskrivelse:

På hotellet kan du blive indlogeret på lyse velindrettede værelser, der alle har gulvvarme, TV, skab med kodelås og hyggeligt hjørne med bløde stole. På badeværelserne er der brusekabine, føntørrer og makeupspejl. Hårshampoo og -balsam er ligeledes at finde.

Du kan vælge mellem disse værelsestyper:

Standard dobbeltværelse:
Værelser på 24m2 til mellem 2-4 personer og indeholdende en dobbeltseng og fold-down køjesenge. Desuden er der udgang til terrasse eller balkon.

Connecting room:
Med samme faciliteter som et standard dobbeltværelse, findes her en forbindende dør til et andet dobbeltværelse, hvilket giver Connecting room et areal på 48 m2. Her er der plads til 4-8 personer.

Familieværelser:
Type 1:
Et værelse til 5-6 personer med to forbundne dobbeltværelser, hvor der i den ene afdeling er en dobbeltseng og en siddegruppe, og den anden afdeling er udstyret med en fold-down køjeseng. På værelset er der et fælles badeværelse og toilet samt udgang til balkon eller terrasse. Værelsets areal er mellem 36-39 m2.

Type 2:
Et hjørneværelse, der forbinder to dobbeltværelser. Med et areal på mellem 36-39 m2 er der plads til 5-6 personer. Begge værelser der indrettet med en dobbeltseng og en fold-down køje over dobbeltsengen. Desuden er der udgang til balkon eller terrasse.

 

Wellness:

På hotellets øverste etage finder du en mindre wellness-afdeling med en udsøgt panoramaudsigt over VM-pisterne. Her kan du slappe af i sauna, dampbad eller Ruheraum. Wellness-afdelingen er åben fra kl. 15.00-20.00.

 

Hotellets restaurant:

I hotellets restaurant kan du nyde en delikat halvpension bestående af såvel lokale østrigske - som internationale retter.

Til morgenmad kan du gå ombord i en buffet indeholdende diverse brød, pålæg, morgenmadsprodukter og varme retter med æg. Morgenmadsbuffeten serveres hver dag fra kl. 07.00-10.00.
Eftermiddagskaffebordet er også anbefalelsesværdigt, hvor du ovenpå dagens skiaktiviteter kan nyde varme drikke og kage fra kl. 15.30-16.30.

Aftensmaden kan ligeledes nydes i hotelrestauranten, hvor du vil finde en forretsbuffet, salatbuffet, en hovedret og en dessertbuffet. Til hovedret kan du vælge mellem veganske retter, retter med fisk eller kød.

Middagsserveringen foregår af to omgange; 18.00-19.30 og 20.00-21.30. Bordet bestilles hjemmefra gennem bookingflowet eller hos din rejsekonsulent.

 

Madpakke:

Der er mulighed for at smøre sin egen madpakke i restauranten hver dag ved morgenmadsbuffeten. Dette koster den nette sum af 50,- pr. person.

 

Parkering:

Der er parkeringsfaciliteter i kælderen, såfremt der er ledige pladser, eller i p-huset omtrent 100 meter fra hotellet.

Det anbefales at booke parkeringsplads hjemmefra (vi kan dog ikke garantere en plads i kælderen under hotellet). Den maksimale bilhøjde i kælderen er 2,2 meter.

Det koster 60,- om dagen at parkere her.

 

Rygning:

Det er ikke tilladt at ryge på Hotel Planai.

 

Kæledyr:

Hunde på max 15 kg må medbringes og skal være under opsyn.
Det koster 120,- om dagen og skal bookes og betales inden afrejse hos din rejsekonsulent.

 

Dette hotel er covid-19 certificeret:

- Ekstra rengøring.
- Personalet uddannes i nye rutiner.
- Håndspritstationer tilgængeligt.
- Alle dørhåndtag desinficeres dagligt.
- Engangshandsker og eget bestik i buffeten.
- Alle gæster får tildelt eget bord ved spisning. Menukort udleveres kun efter ønske.
- Pool og wellness rengøres dagligt og begrænsninger på antallet af brugere samtidig.
- Vi følger de lokale myndigheders anbefalinger.
- Sikker Check-in proces.
- Hold afstand til både gæster og personale.

 

Vil du vide mere om Schladming?

Kontakt os på telefon 7023 1819 eller udfyld nedenstående formular.

Fakta
Afstande
  • Lift: 10 m
  • Piste: 25 m
  • Skibus: 10 m
  • Centrum: 100 m
  • Indkøb: 0 m
  • Skiudlejning: 0 m
Faciliteter
  • Internet
  • Bar
  • Skikælder
  • Wellness
  • Dampbad
  • Legerum
  • Bad / Toilet
  • TV
  • Telefon
  • Parkering
  • Børnemenu
  • Sauna
Fakta om rejsemålet
  • Byens højde: 745 m
  • Højeste skiløb: 2700 m
  • Længste nedkørsel: 8 km
  • Total pistelængde: 167 km
  • Langrend: 220 km
  • Off-piste: Ja

 

Bestil Hotel Planai



  • Filtre:
Få rutevejledning
7023 1819
Skiferie og skirejser – SNE og SNÖ