Bestil din skirejse her
Du kan også kontakte os på
Find ny rejse

Hotel Limone Palace - Limone Piemonte

Kvartpension

Lige for foden af den charmerende hovedgade i Limone Piemonte ligger det smukke Hotel Limone Palace. Limone Palace er et lækkert 4-stjernet hotel med stort receptionsområde og en lys og lækker stor morgenmadsrestaurant. Hotellet ligger ca. 450 meter fra liften, og som service kører vi hver morgen en privat minibus op til hovedliften med vores skigæster, så benene ikke bliver trætte allerede fra morgenstunden. Vi anbefaler I parkerer jeres ski og støvler i skidepotet ved hovedliften.

Lidt oppe ad hovedgaden findes et supermarked, nogle lækre, charmerende delikatessebutikker, masser af gode restauranter og et par cafeer. Særligt anbefaler vi den charmerende og lækre vinbar La Cantinetta, midt på torvet.
Hotel Limone Palace har døgnreception, elevator, en lille bar, fitness, konferencelokale, legerum til børnene samt godt trådløst internet. Hotellet serverer hver morgen god italiensk kaffe, the og kakao til en flot og varieret morgenbuffet, der byder på alt vi har brug for, inden vi skal ud og have en god dag på ski.

De seneste par år er hotellet blevet renoveret. Superior-værelserne er nyrenoverede, og både standard- og superior-værelserne er virkelig pæne. Alle er udstyret med TV, telefon og safety box samt badeværelse med bad og toilet.

Alle værelser får daglig rengøring og friske håndklæder og linned efter behov.

Ønsker I at bo godt, lige for foden af den sødeste italienske brostensbelagte hovedgade fuld af charme, så skal I bo på Hotel Limone Palace.

 

Værelsestyper på Hotel Limone Palace

Der findes 3 værelseskategorier på Hotel Limone Palace: Standard, Superior og Chalet. Der er daglig rengøring og friske håndklæder og linned efter behov.

Standard- og Superior-værelserne ligger i den oprindelige bygning, og Superior-værelserne her blev renoveret i 2012. I 2017 gennemgik hotellet endnu en renovering, hvor der kom nye badeværelser i den originale bygning.

 

Standard-værelser

Alle standardværelser er gode, reelle og rummelige værelser. Generelt på hotellet er der højt til loftet og god plads på værelserne. I familieværelserne er der 2 separate rum, så børnene kan få deres egen lille afdeling. De fleste af disse værelser har skøn udsigt ned mod hovedgaden og torvet. Her kan optimalt bo 2 voksne og 2 børn, samt mulighed for 3. barn.

 

Superior-værelser

Alle superior-værelser er nyrenoverede og lækre. Det er samme typer værelser som standardværelserne, blot er de nyrenoverede og har helt nye badeværelser.

 

Chalet-værelser

I Chalet-afdelingen af hotellet findes lækre rummelige værelser med god plads, flere med små the-køkkener. I nogle værelser er der en lækker lille jacuzzi i stuen og alle har balkon med udsigt til den hyggelige gade nedenfor. Alle Chalet-værelser er renoveret i 2012, de er opført i træ og oser af alpehygge i bedste chalet-stil.

Vil du vide mere om Limone Piemonte?

Marie Safina KademannKontakt Marie på telefon 7023 1819 eller udfyld nedenstående formular.

Fakta
Afstande
  • Lift: 650 m
  • Piste: 675 m
  • Skibus: 0 m
  • Centrum: 50 m
  • Indkøb: 100 m
  • Skiudlejning: 650 m
Faciliteter
  • Internet
  • Bar
  • Bad / Toilet
  • TV
  • Telefon
  • Parkering
Destinationsfakta
  • Byens højde: 1010 m
  • Højeste skiløb: 2085 m
  • Længste nedkørsel: 6 km
  • Total pistelængde: 80 km
  • Langrend: 6 km
  • Off-piste: Ja
  • Filtre:
7023 1819
Skiferie og skirejser – SNE og SNÖ