Bestil din skirejse her
Du kan også kontakte os på

Passo Tonale /

Passo Tonale ligger side om side med nabobyen Ponte di Legno, i det populære skiområde Adamello Ski.

'Adamello Ski' er navnet på skiområdet, der med sin unikke placering på grænsen mellem Lombardiet og Trentino, kan tilbyde varieret skiløb, hvor alle kan være med. Omgivet af Alpernes høje toppe og dolomitternes bratte klipper er det stedet for enhver med hang til italiensk alpehygge.

I Passo Tonale, med byens beliggenhed 1.883 meter over havet og skiløb i op til 3.000 meters højde på Presena-gletscheren, er der garanti for sne fra jul til påske. Ja, faktisk er der også skiløb om sommeren.

Grænsebyen Tonale

Passo Tonale ligger i grænseområdet på flere måder. Midt igennem byen går grænsen mellem regionerne Lombardiet og Trentino, og beliggenheden 1.883 moh er også tæt på grænsen, hvor træer ikke længere kan gro. Byen i Passo Tonale består af en samling hoteller og lejlighedskomplekser, lidt forretninger samt et natteliv der er kendt i hele norditalien. Hotellernes beliggenhed med skiløbet lige udenfor døren og danske skilærer på skiskolen, gør Passo Tonale til det perfekte rejsemål, børnefamilierne skal på skiferie. Mange af hotellerne tilbyder også ophold med fuldpension, så man lige kan smutte ind og få en god frokost, når børnene er færdige på skiskolen.

Skiløb for alle

Skiløbet i Adamello Ski er en historie for sig. Her venter mere end 120 km blå, røde og sorte pister. Tag f.eks. op til toppen af gletsjeren og den sorte drøm 'Paradiso', der fører ned derfra og videre af de lange udflugter ned til Ponte di Legno og videre over til Temu. Adamello Ski byder på både højalpint gletsjerskiløb, på brede boulevarder og hyggelige pister blandt skovens træer.

Også off-piste entusiaster har rig mulighed for at boltre sig her. Området byder på adskillige ruter. Nogle er tilgængelige fra liftsystemet, mens andre kan nås med en helikoptertur. Uanset hvad anbefaler vi dog, at du hyrer en lokal bjergguide hvis du vil på off-piste.

Se hoteller

Destinationsfakta
Byens højde:
1880 m
Højeste skiløb:
3016 m
Længste nedkørsel:
11 km
Total pistelængde:
100 km
Langrend:
21 km
Off-piste:
Ja
Antal lifter:
28
Kabinelifte:
3
Stolelifte:
20
T-lifter:
5
tallerkenlifte:
5
Liftkap. pr. time:
44000
Pistefakta
  17 km blå pister
  77 km røde pister
  6 km sorte pister


  • Filtre: